Hvordan byen blev skabt
Byen's tilblivelse er beskrevet i flere tidslommer nedenfor,
Første del var anlæggelse af kanalen. den byen,blev så efterfulgt af byggerier til den fremstilling af kanoner der var målet for byen. Efter man havde erkendt at kanonstøberi ikke var vejen frem overgik bygninger og værksteder til andre formål og her kom DFJ eller som de rettelig hed De Forenede Jernstøberier så til. Og under anden verdenskrig var der en række fremsynede erhvervsfolk der sammen fik etableret Det Danske Stålvalseværk DDS.
1717 til 1719
Kanalen
Udgravningen af Arresø Kanal, der forbinder Arresø med Roskilde Fjord, blev iværksat i 171 af Frederik IV for at afhjælpe voldsomme oversvømmelser forårsaget af sandflugt, kanalen blev gravet af danske soldater og svenske krigsfanger og var færdig i 1719. Den blev etableret som en afvandingskanal, men banede også vejen for Frederiksværks opståen som industriby, da den muliggjorde vandkraft til virksomheder som et krudtværk og kanonstøber.
Baggrund for udgravningen
- Problem: Et område med kraftig sandflugt havde tilstoppet Arresøs naturlige afløb mod Kattegat og Isefjorden, hvilket førte til oversvømmelser.
- Løsning: Frederik IV beordrede udgravningen af kanalen for at regulere vandstanden i Arresø og lede vandet ud til Roskilde Fjord.
Hvem udgravede kanalen
- Arbejdskraft: Kanalen blev gravet af cirka 400 danske soldater og 100 svenske krigsfanger.
- Periode: Arbejdet fandt sted mellem 1717 og 1719.
Betydning af udgravningen
- Afløb: Kanalen gav en kontrolleret afvanding, der beskyttede mod oversvømmelser.
- Industri: Udgravningen muliggjorde etableringen af Frederiksværk som Danmarks første industriby. Vandkraften fra kanalen blev brugt til blandt andet et kanonstøberi, et krudtværk og andre jernindustrier, der blev grundlagt fra 1728.
1728 - 1756
Agatslibemølle
I 1728 anlagdes en agatslibemølle, men foretagendet fik kun en kort levetid.
Kanonstøberi
I 1751 oprettede franskmanden E.J. de Peyrembert et kanonstøberi, men efter få år måtte også det lukke efter produktionen fejlede med kanoner der eksploderede.
Våbenfabrik
Det nedlagte kanonstøberi blev nu overtaget af J. Fabritius og J.F. Classen i 1756, der oprettede våbenfabrikken og navngav byen som (Friedrichswærch) til fremstilling af kanoner, krudt og andet krigsmateriel. Fabrikken blev hurtigt udvidet og suppleret med jernstøberi og kobbervalseværk, og en bebyggelse opstod ved industrikomplekset. Man forsøgte også at anlægge en havn, men strømforhold og sandflugt gjorde det umuligt.
1757 - 1800
1757
De første broncekanoner støbes, hvor man hen på sommeren antoges Henrik Hornhaver nemlig til at forestå ledelsen af kanonstøberiet på Frederiksværk.
1758
ca. 40 soldater udgraver den lange lige kanal.
1759
Produktionen af sortkrudt begynder
1761
Opførelsen af gjethuset startes.
- Tidsperiode: Byggeriet fandt sted i to perioder: 1761-1763 og 1766-1767.
- Bygherrer: Just Fabritius og J.F. Classen stod bag opførelsen af det, der oprindeligt var et kanonstøberi.
- Arkitektur: Den oprindelige arkitekt var formentlig Nicolai Eigtved, som i 1750'erne lavede skitser til bygningen. Efter hans død i 1754 overtog hans efterfølger, Lauritz de Thurah, det endelige ansvar for projektet og opførelsen.
- Formål: Gjethuset var oprindeligt et industrielt anlæg til at støbe kanoner til det danske forsvar.
1763
Opførelse af saltpeterladen, Svovl og salpeter udgør sammen med trækul bestanddelene i sortkrudt.
1764
Der laves en kontrakt mellem Classen og Generalkrigsdirektoratet, der tillader at Classen må støbe kanoner, lave krudt og sælge dette så længe det ikke går ud over kongens fortjeneste.
De forenede jernstøberier
Anker Heegaard's Jærnstøberi og Maskinfabrik var en dansk industriel virksomhed, der var grundlagt i 1828 af Matthias Anker Heegaard (1776-1837), der i 1804 havde nedsat sig som isenkræmmer og i 1828 anlagde et jernstøberi på den nuværende Blågårds Plads på Nørrebro.
Hans to sønner, Christian August Heegaard og Steffen Peder Anker Heegaard (1815-1893) overtog i 1837 jernstøberiet, som sidstnævnte i 1857 udvidede ved køb af statens jernstøberi i Frederiksværk, anlagt i 1756 af generalmajor Johan Frederik Classen (1725-1792).
Anker Heegaard overdrog i 1884 sit livsværk til sønnerne Mathias Anker Heegaard d.y. (1837-1905), Louis Carl Heegaard (1845-1914), Henning Frederik Christian Mathias Anker Heegaard (1858-1910) og svigersønnen Bjørn Stephensen (1855-1940), som havde ægtet Anker Heegaards (d.æ.) datter.
I 1918 blev fabrikken omdannet til aktieselskab og i 1930 indgik den i De Forenede Jernstøberier.
De Forenede Jernstøberier A/S var en sammenslutning af virksomheder inden for støbning af jern og produktion af støbejernsgods. Virksomheden opstod i 1906, da L. Lange & Co. i Svendborg gik sammen med støberierne H.P. Jensen & Co. fra Aarhus, Christianshavns Jernstøberi & Maskinværksteder fra København, Godthaab Jernstøberi & Maskinfabrik fra Hellebæk og I.A. Hermansens Sønners Jernstøberi & Maskinfabrik fra Næstved. L. Lange & Co. var allerede i 1898 sammensluttet med H.P. Jensen & Co. til A/S L. Lange, H.P. Jensen & Co. I 1930 indgik Anker Heegaards Fabriker, der var grundlagt i 1828, i sammenslutningen.
- H.P. Jensen (1831-1914) havde i 1857 nedsat sig som klejnsmedemester. Efter nogle års forløb udvidedes virksomheden til at omfatte maskinbyggeri; i 1884 opførtes et jernstøberi, samtidig indtrådte C. Schaarup og Fr. Hasselriis i firmaet. I 1906 optoges de tre nedennævnte virksomheder i sammenslutningen, og det nydannede selskab fik navnet A/S De Forenede Jernstøberier.
- J.A. Hermansens Sønner i Næstved, grundlagt i 1848 af J.A. Hermansen (1811-1880), efter hvis død virksomheden fortsattes af hans sønner indtil sammenslutningen i 1906.
- Christianshavns Jernstøberi og Maskinværksteder, grundlagt i 1838 af Daniel Frederik Løwener (1805-1873) som maskinfabrik og jernstøberi senere overgået til Christianshavns Jernstøberi og Maskinværksteder.
- Jernstøberiet Godthaab, grundlagt i 1881 af C.C. Carstensen og H. Heineke; nedlagt i 1907.
'
Det Danske Stålvalseværk
DDS blev etableret 1940 i Frederiksværk.
Formålet var at få en leverandør af stål til den danske industri. Repræsentanter fra skibsværfterne var stærkt repræsenteret i selskabet med A.P. Møller (bl.a. Odense Stålskibsværft) og H.P. Christensen (Helsingør Skibsværft) i spidsen – sidstnævnte bestyrelsesformand indtil han trådte tilbage som 85-årig i 1972.
Produktionen startede op i 1943, og værket leverede en stor del af landets forbrug af stål under 2. Verdenskrig. I 1945 leverede værket 22.000 tons færdigvarer af profilstål, mens landet kun importerede 16.000 tons.
I 1949 blev værket udvidet, hvorefter der tillige kunne leveres plader.
Værket var tæt på konkurs i 1950, men Koreakrigen ændrede konjunkturerne, og værket blev i de følgende år en ualmindelig god forretning. Det blev yderligere udvidet adskillige gange. Blandt andet med et kontinuerligt værk for profiljern som bliver kaldt kontiværket i 1965. Senere blev der bygget et elektrostålværk.
Virksomheden oplevede nogle turbulente år i 1980'erne og 90'erne, og endte med en konkurs i foråret 2002, hvorved over 1000 ansatte mistede deres arbejde.
Tidslinje og vigtige begivenheder
- 1940-1942: Byggeriet af Det Danske Stålvalseværk påbegyndes som en privat dansk initiative med baggrund i et ønske om national selvforsyning af stål.
- 1943: Produktionen starter.
- 1945: Værket leverer en stor del af Danmarks stålforbrug, især under 2. Verdenskrig.
- 1949: Værket udvides og kan nu også producere stålplader.
- 1950'erne: Værket overlever en næsten-konkurs og bliver en meget succesfuld forretning, bl.a. på grund af Koreakrigen, og udvides yderligere med nye valseværker, der gør det til byens største arbejdsplads med over 2.000 ansatte i 1970'erne.
- 1965: Der opføres et kontinuerligt værk for profiljern, kaldet kontiværket.
- 1980'erne og 1990'erne: Værket oplever økonomisk turbulens.
- 2002: Værket går konkurs, og over 1.000 ansatte mister deres arbejde.
Senere historie
Senere i 2002 overtog den russiske erhvervsmand og prins Piotr Galitzine værket, produktionen blev genoptaget, under navnet Dan Steel A/S og adskillige af de gamle medarbejdere genansat. I efteråret 2004 solgte Galitzine dog en del af værket fra, det såkaldte elektroværk, til ligeledes russiske Aleksander Denisov.
Værket er Frederiksværks største arbejdsplads. Omkring 2020 havde værket 480 ansatte og omsatte for 2,3 mia kr, og 180 skibe med materiale fra bl.a Rusland anløb værket hvert år.[1] I 2025 lukkede produktionen af stangstål.[2]
